Home
Forside Nyheder SPECIALISTERNE Ydelser Kunder Samfund Medarbejdere Mere info

Introduktion

SPECIALISTERNE’s mission er at anvende autismens karaktertræk positivt til løsning af opgaver for erhvervslivet på markedsmæssige vilkår.

Vi er det første firma i verden, som indretter sig på vilkårene for personer med autismespektrumsforstyrrelser (ASF), så vore medarbejdere bedst muligt kan løse krævende specialist opgaver for erhvervslivet.

Vi tager udgangspunkt i autismens karaktertræk, som vi siden 2004 har bragt i praktisk anvendelse hos en række af førende IT virksomheder i Danmark.
Vi tror på, at vi i samarbejde med vore kunder vil være i stand til at afdække yderligere kompetencer til løsning af nye specialist opgaver.  

Firmanavnet SPECIALISTERNE refererer til medarbejdernes styrke indenfor løsning af specialistopgaver, som komplementerer kundernes generalistkompetencer.

Autismens særlige karaktertræk omfatter bl.a.:

  • Sans for detaljer
  • Logisk tankegang
  • Omhu
  • Systematik
  • Vedholdenhed
  • Koncentrationsevne

Disse særlige karaktertræk udnytter SPECIALISTERNE pt. indenfor nedenstående kerneområder:

  • Test og kvalitetssikring af software
  • Dokumentation og revision af edb-systemer
  • Dataregistrering og -konvertering
  • Andre områder

I menuen til højre kan du klikke på linkene for at læse nærmere om ovennævnte kerneområder.

Hvis du er interesseret i at læse nærmere om eksempler på opgaver vi har løst, kan du hente en kopi af vores servicekatalog her.

 

Ydelser

Introduktion

Test og kvalitetssikring af hardware og software

Dokumentation og revision af edb-systemer

Dataregistrering og -konvertering

Andre områder