Introduktion
Velkommen til et univers af nye muligheder baseret på specialist ydelser udført af personer med autismespektrumsforstyrrelser (ASF), populært omtalt som autisme.
Specialisterne anvender autismens karaktertræk til løsning af værdifulde opgaver for erhvervslivet på konkurrencemæssige vilkår.
Vi ser muligheder frem for begrænsninger og skaber vindersituationer for erhvervslivet, personer med ASF og samfundet.
SPECIALISTERNE er mere end et almindeligt firma.
Vi blander idealisme og forretning i en tro på, at begge elementer er lige vigtige for at opnå bæredygtighed.
SPECIALISTERNE er etableret uden ekstern kapital i en tro på, at konceptet er så stærkt, at vi fra starten vil kunne klare os på markedsmæssige vilkår.
Ingen har gjort det før – så vi har ikke kunnet læse os frem til, hvordan man gør.
Det har til gengæld betydet, at vi ikke på noget tidspunkt har været bundet af, hvordan man plejer at gøre – vi har haft frit spil til at tænke i nye baner.
Læs mere om SPECIALISTERNE ved at klikke på genvejene i kolonnen til højre.
|