Introduktion
SPECIALISTERNE giver mulighed for at skabe jobs til mange personer med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) som ellers vil have svært ved at opnå og fastholde et job, da vores samfund er baseret på stærke sociale kompetencer i uddannelsen og på jobbet.
I vores velfærdssystem mangler der meget viden om et usynligt handicap som ASF. Mange af vore medarbejdere har fået ASF-diagnosen sent – og har ikke haft særligt gode muligheder for uddannelse og erhvervsarbejde.
Vi tilbyder derfor arbejdsevneafklaring, hvor kandidater trænes op og deres muligheder i erhvervslivet vurderes på baggrund af Specialisternes erfaring med erhvervslivets krav.
Vi tror på, at der er mange som vil kunne drage nytte af vores måde at organisere arbejdet på uanset om de har ASF-diagnose eller ej.
|